Du har måske hørt om, at man skal passe på sit BMI-tal ikke ligger for højt. Men hvad er det egentlig for det betyder? Hvorfor har man et tal til at afgøre, hvorvidt man er undervægtig, normal eller måske endda ekstrem fed?
BMI bruges af læger, sygeplejersker, personlige trænere og særligt sundhedsstyrelsen. Dette tal fortæller nemlig noget om, hvor sund du egentlig er.
Du får her en gratis BMI- og ligevægtsindtagudregner, som du kan bruge helt uden det koster penge. Du kan i menuen vælge, om du vil udregne dit BMI eller ligevægtsindtag.
Når du skal udregne dine tal, så skal du først og fremmest angive om du er mand eller kvinde. Derefter skal du vælge målesystemet, da vi i Europa regner med kilogram og ikke pund. Sørg derfor, at vælge ’Europa’ og tast nu alder, vægt og højde i centimeter.
Frem kommer der et tal, som fortæller dig, hvor højt eller lavt dit BMI ligger.
Hvad er BMI egentlig?
BMI er en forkortelse for ’Body Mass Index’ (kropsmasseindex) og benyttes til, at beskrive forholdet mellem kroppens vægt og højde.
BMI kan beregnes via denne smarte beregner her på siden. Når du har indtastet dine oplysninger og fået et ”resultat,” så kan du med dette tal nu finde ud af, hvilken kategori du befinder dig i.
BMI og klassificering: Hvor sund er din vægt?
Fedme klasse | BMI | Risiko for sygdomme forsaget af undervægt/overvægt |
Undervægtig | <18,5 | Afhænger af årsag |
Normal | 18,5 – 24,9 | Middel |
Overvægtig | 25,0 – 29,9 | Let risiko |
Fedme 1 | 30,0 – 34,9 | Middel risiko |
Svær fedme 2 | 35,0 – 39,9 | Kraftig risiko |
Ekstrem svær fedme 3 | 40 | Ekstrem risiko |
Undervægtig
Hvis du er har et BMI på under 18,5 så betyder det, at du ligger i kategorien for undervægtige. Vi ved alle at overvægtige har fare for følgesygdomme, da for meget fedt udenpå og indeni kroppen er farligt for vores helbred. Dog er undervægt ikke helt udenfor risiko af følgesygdomme. Vægttab hos eksempelvis syge mennesker kan have flere konsekvenser. Dette fører til længere sigtet sygdomsforløb og infektioner.
Er du undervægtig grundet forkert kost, så bør du overveje, at ændre på dette. Hvis du over en længere periode spiser for lidt, er din risiko for næringsmangler forøget. Særligt har unge kvinder risiko for blodmangel, som følge af lavt jernindtag gennem kosten. For alle mennesker gælder det, at for lavt calciummangel kan føre til knogleskørhed senere i livet. Dette betyder altså, at undervægt kan føre til rigtig mange modbydelige sygdomme. Man bør derfor sørge for, at kosten er i orden. Det kan du få hjælp til her.
Normalvægtig
Hvis du hører inde for denne kategori, så vil du have en BMI der ligger et sted mellem 18,5 og 24,9. Dette er naturligvis det mest anbefalelsesværdige, at have en BMI på. Sundhedsstyrelsen mener at et BMI mellem 18,5 og 24,9 fremviser en sund krop. Der er i denne kategori ikke mange tilfælde af følgesygdomme grundet vægt.
Hvis dit BMI bliver inde for normalvægtskategorien, så betyder dette, at dit daglige kalorieindtag ligger, hvor det skal. Du spiser hverken for meget eller for lidt.
Dog skal man være en smule påpasselig med, at lade hele sit liv styre af BMI-tallet. Beregningen af BMI’et tager nemlig ikke hensyn til, hvis du er meget høj og muskuløs. Muskler vejer mere end fedt, men dette inkluderer BMI-beregningen ikke. Hvis man derfor ønsker et helt korrekt resultatet af vægt, muskelmasse, fedtprocent og så videre, så bør man få en ’In Body’ i sit lokale fitnesscenter, hvor disse oplysninger kan måles.
Overvægt og fedme
Har du et BMI på over 25 betegnes dette som overvægtig. Der findes flere forskellige grader for overvægt, hvilket ses i tabellen. Som overvægtig eller fed bør man bestemt omlægge sin kost, da overvægt og fedme har mange sundhedsskadelige sygdomme bag sig. Hvis du har et BMI på over 25 vil det gavne dig, at tabe nogle kilo. Dette kan du få hjælp til her.
Overvægt er forsaget af fedt forskellige steder på kroppen. Dette kan både være udenpå (det som virkelig kan ses), men også indeni. Fedtet som vi finder indeni i vores krop rundt omkring vores organer anses for værende meget usundt. Hvis man er overvægtig og gerne vil tabe sig, så kan man få en ultralyd scanning, hvor lægen kan konstatere om du virkelig har fedt omkring organerne.
Ligevægtsindtag
Ligevægtsindtaget er en væsentlig faktor, at vide lidt om, når man gerne vil tabe sig, tage på, opbygge muskelmasse eller hvad det måtte være. Om end du blot gerne vil bibeholde din vægt, så bør du alligevel vide noget omkring dit ligevægtsindtag.
Hvis du eksempelvis hører til nogen af dem, som har en ”yoyo-vægt,” hvor man bliver ved med, at tage på og derefter tabe sig igen. Så bør du bestemt vide noget omkring dit ligevægtsindtag.
Her på siden kan du beregne dig frem til, hvad din krop egentlig bør have af kalorier hver eneste dag (kaldet ligevægtsindtag). Ved at have kendskab til dette tal, så kan du regulere din vægt helt som du gerne vil have den. Ligevægtsindtaget beskriver det antal kalorier, som du bør indtage dagligt i forhold til din højde, vægt, køn og aktivitetsniveau . Hvis du eksempelvis er kvinde med et stillesiddende arbejde, så har din krop ikke brug for nær så mange kalorie, som en mand med arbejde af højere aktivitet.
Kalorieoverskud eller kalorieunderskud?
Hvis du som sagt gerne vil beholde din nuværende vægt, så bør du indtage det antal kalorier, som ligevægtsberegneren giver dig. Hvis du derimod ønsker, at tabe nogle kilo, så bør du trække omkring 200 – 500 kalorier fra dit udregnede ligevægtsindtag. Læs mere omkring at cutte. Hvis du derimod skal tage på, så skal du altså indtage flere kalorier dagligt, og bør derfor tilføje 200 – 500 kalorier til din kost hver dag indtil du har nået den ønskede/anbefalede vægt. Læs mere omkring at bulke.
Alt med måde, som man jo siger. Hvis du over en alt for lang periode ligger i kalorieunderskud, så vil du tabe dig rigtig meget. Dette vil påvirke dine organer og resten af kroppen, hvilket er meget usundt. Du vil hermed også tabe muskelmassen, hvilket er dårligt for dit stofskifte og dine knogler.
Hvis du i en længere periode ligger i kalorieoverskud, så vil du begynde at kunne fornemme en del mere fedt rundt omkring på kroppen. Dette er også usundt for din krop. Sørg derfor at beherske dig, uanset hvor meget du ønsker, at tage på eller tabe dig.