Typisk svømmer folk der træner ikke og omvendt. Det er en fejl i min optik.
Det at svømme kan med meget muskelmasse være svært. Muskler vejer mere end fedt og er du stor og stærk svømmer du ikke nødvendigvis hurtigere af den grund.
Det er også grunden til, at folk der træner meget ikke benytter sig af svømning som cardio. Det er egentligt meget lignende boxing, som cardio. Selvom du er rigtig dygtig på et løbebånd, så taber du pludseligt hurtigt pusten ved andre aktiviteter.
Det at bruge hele kroppen aktivt på samme tid er en helt anden form for cardio – her er svømning virkelig oplagt fordi det netop sætter gang i alle musklerne.
Fordelene ved at svømme
Der er mange fordele ved at svømme og derfor også flere gode grunde til, at du burde begynde med det som bodybuilder, powerlifter eller bare trænings entusiast.
Den første af mange fordele er, at du lynhurtigt øger dit VO2 MAX niveau. Altså den mængde af ilt din krop kan optage når det arbejder på det maximale niveau. Det har betydning da det samtidig kan øge din styrke når du arbejder med isolerede muskelgrupper.
Det betyder også at du med næsten 100% sikkerhed vil opleve – som konsekvens af at svømmetræne – at når du når et plateau i et sæt og bare ikke kan tage de sidste 2-3 gentagelser, så flyver du pludseligt forbi og tager 5 mere.
Endnu en helt igennem genial fordel ved at påbegynde svømning er, at du vil opleve at din krop kommer mere i balance. Når du svømmer bliver du nød til blandt andet at spænde op i core. Det øger generelt din krops balance. Du har derved også bedre muligheder for at få six pack eller bare en mere flad mave. Bedre endnu er, at du med tiden vil opleve at få langt bedre føling med dine muskler. Det kommer vi ind på senere, hvordan det også er positivt for din træning. Fordelen i forhold til balancen er, at du også har nemmere ved at mærke skævheder i muskulaturen.
Måske finder du ud af, at denne skulder er mere stiv i visse positioner, at nogle muskelgrupper i ryg eller bryst bliver hurtigere trætte. Alt sammen en fordel fordi det hjælper dig med at få en balanceret muskulatur gennem kroppen.
Som nævnt tidligere vil du også opleve at svømning forbedrer din føling med musklerne. Det sker fordi nervebanerne bliver bedre når du foretager dig andre aktiviteter. Som konsekvens vil du kunne aktivere flere muskler i hver gentagelse og derved føle dig både stærkere og dine samlede muskelmasse vil vokse hurtigere.
Afslutningsvist er det også en af de mest effektive cardio aktiviteter til fedtforbrænding.
Gode råd når du starter
Det er vigtigt, når du starter med at svømme, at du ikke går for hårdt i gang. Mange tror fejlagtigt, at man bare kan svømme løs indtil man bliver træt og så stoppe. Særligt fordi det måske ikke føles lige så hårdt som den styrketræning du er vant til.
Belastningen er ikke lige så hård i korte perioder og det er derfor svært på samme måde at mærke efter, hvordan din krop reagerer før efter et par dage. Start derfor langsom og byg senere hen på. Hvis du senere vil gøre svømningen hårdere for dig selv kan du anvende enten korte trænings svømmefødder eller finger paddles til at træne ben og arme hårdere i kortere perioder.