Søvn er vigtigt, hvis du har en drøm om at blive stor og stærk. Når du sover får kroppen for alvor lov til at restituerer, så du er klar til en ny dag. Nu ved jeg ikke hvad du er vant til, men jeg anbefaler, at du sover en 8-10 timer hver dag.
Det er forskelligt fra person til person, så du må lige mærke efter hvad der virker bedst for dig. Du kunne eventuelt prøve at sove en 8-10 timer hver dag i en periode, hvorefter du prøver at sove en 6-7 timer. På den måde kan du mærke forskel, og se hvad du kan holde til. Hvis du er vant til at tage en lur når du kommer hjem fra skole/arbejde, så vil jeg anbefale at du dropper den lur. Sov i stedet om natten, så har du også tid til lidt mere i dagtimerne. Du vil sikkert også sove meget bedre om natten.
Sådan optimerer du din søvn
Hvis du har problemer med din søvn, er det et par steder som er værd at kigge på.
- Lys kan godt påvirke din søvn, så sørg for at der er tilstrækkeligt med mørke i rummet. Her kan du blive nød til at opgradere dine gardiner.
- Hold soverummet køligt. Varme kan tit gå ind og gøre det ubehageligt. Man begynder at svede, og kan egentlig ikke falde til ro. Luft ud lige inden sengetid kan hjælpe på dette problem.
- Brug kun sengen til at sove i. Det siger lidt sig selv, ophold dig kun i sengen når du skal sove. Til sidst vender kroppen til det, så den ved at det er sove tid når du er i sengen.
- Få gode sengevaner. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkter hvis det er muligt. Det er lidt det samme som før, det med at kroppen vender sig til det.
- Begræns dit væskeindtag inden sengetid. Det gør, at du ikke skal på toilettet i løbet af natten. Så er du vågen igen, og skal bruge tid på at falde i søvn igen.
Mine oplevelser med søvn og træning
Jeg kan tydeligt mærke forskel på dage, hvor jeg ikke får sovet de 8-10timer. Man bliver nemmere irriteret, og koncentrationen er ikke den samme. Til træning er man heller ikke ligeså frisk, da det kan gå ud over dine løft. Specielt hvis man morgentræner, så er det træls ikke at være helt frisk. Det der virker godt for mig, er en kombination af ovenstående. Nedenunder har jeg beskrevet hvad jeg selv gør.
- Jeg sover i mørkt rum, det gør at min søvn bliver dejlig dyb, og man får en rigtig god følelse når man vågner.
- Jeg lufter ud lige inden jeg går i seng eller sørger for der ikke er for varmt
- Jeg drikker ikke 1-2 timer, før jeg går i seng
- Desuden går jeg i seng, og står op nogenlunde på samme tidspunkt hele ugen rundt.
- Jeg sover stort set altid i samme position(på ryggen).
- Spis morgenmad og drik en masse vand lige når du vågner. Det hjælper kroppen i gang efter en lang nats søvn.
Sørg for at holde dit blodsukker stabilt.
Så noget som søde sager, gør dig super frisk lige når du har indtaget det, men efter kort tid vil du føle dig træt igen. Så hellere tag dig et ordenligt måltid og måske få dig noget frisk luft. Bevæge kroppen kan også hjælpe, hvis du er ved at falde hen. Sørg for at have mad igennem dagen, så du ikke går sukkerkold, og skal have den middagslur.